Returnering

Når du har givet os besked om, at du vil fortryde dit køb, har du 14 dage til at sende varen tilbage til os. 

Ved ordrer lagt inden 10/1 2024 er der vedlagt et returlabel i pakken. Hvis du vælger at benytte det vedlagte returlabel, fratrækkes der 49 DKK fra returbeløbet. Du hæfter, hvis der opstår en skade under transporten.

Hvis du har lagt en ordre efter 10/1 2024, kan du købe et returlabel her.

For at vi kan behandle din returordre, bedes du vedlægge ordrenummer og navn i forsendelsen. Du kan bruge vores returformular, som du finder nederst i handelsbetingelserne. 

Alle returneringer skal sendes til:

By Stær Group ApS

Lyngvej 2

9000 Aalborg

Vær opmærksom på, at alle returordrer skal returneres med omdeling. Vi afhenter ikke i pakkeshops. Vi anbefaler at du sender varen(e) som en pakke med tracking, så du kan følge pakkens vej til os og dermed har dokumentation for dens afsendelse. Det får du, hvis du køber et returlabel i vores returportal.

Hvis du fortryder dit køb, får du dine penge tilbage.  Du bedes returnere varen i samme stand, som den blev modtaget i. Hvis varen er værdiforringet, fratrækker vi det beløb, du hæfter for.


Vi refunderer alle betalinger modtaget fra dig, herunder leveringsomkostninger (det gælder dog ikke ekstra leveringsomkostninger i de tilfælde, hvor du har valgt en anden leveringsform, end den billigste form for standardlevering, som vi tilbyder), senest 14 dage fra den dag, hvor vi har modtaget din besked om, at du vil fortryde købet. Vi tilbagefører pengene med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved købet, medmindre andet er aftalt. Vi tilbageholder betalingen, indtil vi har modtaget varen.

Hvis du har købt flere varer hos os, har du mulighed for at sende én eller flere varer retur, selvom de er købt i én ordre. Bemærk, at du ikke får fragtomkostningerne retur, hvis du fortryder en del af dit køb.

Du kan ikke fortryde dit køb ved at nægte at modtage varen. Hvis du ikke afhenter din pakke, og den kommer uafhentet retur til os, fratrækkes 49 kr. fra det beløb, du skal have retur.

Vi tilbyder ikke gratis ombytninger. Ved ønske om ombytning bedes du returnere varen til os og lægge en ny ordre.